MIN VISION


Min baggrund

Jeg er en ganske almindelige kvinde på 30 år, født og opvokset i Svendborg på Sydfyn. Trods mange år i restaurant branchen har min kærlighed til træning og bevægelse altid fyldt mest. Jeg tog først en kokkeudannelse og derefter tjenerudannelse. Herefter arbejdede jeg en del år som tjener, samtidig med, at jeg færdiggjorde min uddannelse som personlig træner.

I dag lever jeg udelukkende af personlig træning samt coaching.
Min passion for mit arbejde er det vigtigste. Jeg har lovet mig selv altid at gøre det, som gør mig glad og inspirerer mig. Min karriere som personlig træner startede i Fitnessdk på Fisketorvet, hvor jeg også var holdinstruktør og underviste i henholdsvis; Functional, Crossfit, Mor/barn og Stram op/HIIT hold.

Et glad sind og en sund krop er et stærkt fundament for en god dag.


Min trænings filosofi

Interessen for kroppen, sport og sundhed har altid ligget dybt i mig.
Efter flere år med både håndbold og fodbold på divisionsniveau, valgte jeg endelig at følge drømmen og uddanne mig som personlig træner.

Jeg stoppede med at dyrke håndbold og fodbold grundet skader.
Jeg havde behov for at finde en sport som jeg kunne holde til, der ville udfordre og udvikle mig- samt styrke mine “skader”.

Dette fandt jeg i Bodybuilding, Crossfit, Powerlifting og Vægtløftning.
Hurtigt fangede denne nye “sport” min interesse og jeg blev nørd. Ekstrem tekniknørd.

Det at bevæge kroppen bedst muligt, at blive udfordret fysisk og mentalt samt kunne mærke at man bliver stærkere, er drivkraften i mit arbejde som Personlig Træner.

Jeg elsker at se mine klienter udvikle sig for hver gang vi træner.
At høre dem fortælle om daglige udfordringer som bliver mindsket, grundet træning.
Dét driver mig. Det er mit mål som træner. At gøre din hverdag bedre, stærkere og sjovere!

Uddannelser & KURser

Certificeret Kognitiv Coach, Mindjuice Academy 2019
(System teoretisk & transformativ coaching samt kommunikationstræning.)
Eleiko Powerlifting kursus 2017
Certificeret KAATSU instruktør 2016
Børn & Overvægt, Fitness Institute 2016
EHFA certificeret Personlig Træner, Fitness Institute 2015
EHFA certificeret Fitness Instruktør, Fitness Institute 2015