Bønnedip med hvidløg & chili.

Marlene Opskrifter

Jeg har efterhånden mange gange lagt på Instagram, hvor kæmpe fan jeg er af den her bønnedip. Og den er SÅ enkelt at lave.
Jeg bruger den næsten til alt;
– Rugbrødsmadder
– Dip til grønsags stænger
– Tortilla’s, Taco skaller osv.
– Dip til salater, kød, kartofler osv.

Ingredienser:
– Ca. 200-250 gr. Sorte økologiske bønner (IKKE på dåse)
– 4 fed hvidløg
– 1 alm. løg
– Krydderier: Paprika, stødt spidskommen, chiliflager, grøntsags krydderi (All around krydderi fra Mega) urtesalt og sort peber.

Fremgangsmåde:

1. De sorte bønner ligges i blød i 12 timer i almindelig vand.
De skal stå ude og tildækket med folie. Sørg for at der er rigeligt vand.

2. De udblødte bønner sigtes og kommes i en gryde sammen med hvidløg, løg og krydderier.
Ca. 1 tsk. paprika, 1 tsk. chili, 1 tsk stødt spidskommen og 2-3 tsk. grøntsags krydderi.

3. Kog op med rigeligt vand (ca. dobbelt så meget som bønner).
Herefter koges bønnerne under svag varme i 1 time.

4. Væden sigtes fra de kogte bønner OG GEMMES!
Blend bønnerne med en stagblender og tilsæt efterhånden vandet fra de kogte bønner til dippen har en passende konsistens.
Det er meget forskelligt hvordan man ønsker den, jeg kan godt lide at den er lidt grov i det. 🙂

5. Smag dippen til med urtesalt og peber. Afkøles eller bruges direkte.

TIPS:
Dippen kan også blendes med lidt soltørrede tomater samt olien derfra. Det giver en lidt “federe” smag.